Om Morten Stenbæk

Morten Stenbæks unikke håndlavede møbler

Morten Stenbæk laver møbler med intentionen, forventningen og glæden for det gode håndværk. Dette er en lang proces, der kræver præcision, dedikation og ikke mindst ønsket om at opnå perfektion.

 

Det æstetiske udtryk i Morten Stenbæks kollektioner befinder sig i spændingsfeltet mellem det kropslige behag og rene minimalistiske former. Designet skriver sig derfor ind i den danske funktionalistiske møbelstil. Med et mere poetisk udgangspunkt bliver funktionen i møblerne at indfri det simple siddebehov samt at facilitere koncentration og fordybelse.

 

Alle møblerne håndlaves og designes enkeltvis i Aarhus, Danmark, af Morten selv og der må derfor forventes en leveringstid på 1 til 4 måneder.


Copyright 2016 © Morten Stenbaek All rights reserved.